og der er faldet sne. Jeg kigger ud af vinduet, og et vældigt bæst har slæbt kroppe hen over plænen hele natten. Jeg kan se dets krogede fodspor tydeligt, og frosne blodsøer, totter af hår og stumper af flænset tøj afslører væsenets forehavende. Jeg sørger ikke over ofrene, for jeg kendte dem ikke. Jeg frygter ikke skabningen, for jeg ved, jeg kan nidstirre den. Jeg kan nidstirre alt. Jeg har stirret selv glemslen i knæ.
fredag den 30. december 2011
Jeg har drømt,
og der er faldet sne. Jeg kigger ud af vinduet, og et vældigt bæst har slæbt kroppe hen over plænen hele natten. Jeg kan se dets krogede fodspor tydeligt, og frosne blodsøer, totter af hår og stumper af flænset tøj afslører væsenets forehavende. Jeg sørger ikke over ofrene, for jeg kendte dem ikke. Jeg frygter ikke skabningen, for jeg ved, jeg kan nidstirre den. Jeg kan nidstirre alt. Jeg har stirret selv glemslen i knæ.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
ØJ! et flot stykke af en drøm - stærke billeder, lækkert flow, lækkert sprog og et perfekt skift ind i erkendelsernes land.
SvarSlet