mandag den 23. juni 2014

Pip

Hitler
har været her,
Hitler
har gået
på denne
klat jord
syd
for Kiel,
han har
udåndet
luft,
ytret ord,
afsat fodspor
i just
denne muld,
og alligevel
vokser det,
græsset,
alligevel
lander en
drossel
på plænen
og æder
sig mæt,
den er dum,
den natur,
eller tømt
for moral,
for den skider,
den drossel,
på mig,
ikke Hitler,
og så
lige her
syd
for Kiel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar