lørdag den 19. juli 2014

Børnene

spiller
på plænen,
og hver
og én
tror de
velsagtens,
at de er
en Messi
i svøb,
ikke bare
et vandrende
nul dømt
til knoklen
og pligter
og gældsposter,
indtil
man dør
og forvandles
til muld
ligesom Messi
og bolden
og målet,
kun grønsværen
vinder
den kamp.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar