søndag den 20. juli 2014

Feinherb

Druerne vokser ved Mosel,
de modner på opbundne
stokke og rådner i vældige
tanke og tønder, her drikker
man død og får lyst til at
slås, ambulancerne hviner
som om, der er angreb fra
luften igen, men i stuerne
fjernes hvert støvkorn
omhyggeligt fra borde
og hylder, og alt står
i pinligste orden hver
morgen, så dyrkes
der druer igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar