fredag den 4. juli 2014

People

are people,
det siger den,
sangen,
men af og til
er der
for mange,
og alt bliver
en klæbrig
og kvælende
masser
af blikke
og miner
og hensyn
og manglende
hensyn
og mest af alt
manglende
plads
til at fylde
den smule,
man skal
for at være
et menneske,
så får
man lyst
til at trække
en sabel
og vinde den,
pladsen,
tilbage
med vold,
rydde hoveder
og øjne
og hænder
af vejen,
for de er
jo kød,
er de,
folk, ligesom
bøfferne
henne
i disken
i Brugsen,
kun fars
on the run,
på en vild flugt
fra svælget
og senere
bare
containerens
stinkende,
ensomme
mørke,
kun fars
on the run
som én selv,
og så ser man
det klart,
sænker sablen
og skjoldet
og bander
og nikker
og hilser,
for people are
people.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar