onsdag den 29. oktober 2014

Stories for boys














Edge

sidder tavst
hen i bussen
en onsdag
i Hillerød,
hvor han
har shoppet
asparges,
han er træt,
han har ikke
sin guitar med,
den har
han glemt
på hotellet,
hvor Bono
har drukket
sig stiv
i absinth,
han er
sikker på,
Adam
og Larry
er taget
til bowling,
han slukker
mobilen
og sukker
og stirrer
så ud i
det silende
regnvejr,
der ingenting
skjuler,
for han
er The Edge,
ligesom Dublin
er Dublin
er Hillerød,
folk af
hans slags
ville ønske,
de havde
behov
for en
optiker,
udenfor står
David Evans
og glor.


Larry

kan godt
lide
at tromme,
er altid
på stikkerne,
stikker
i øjnene,
stikker
bemærkninger
ud til enhver,
der vil ind
under skindet,
for Larry
har takt,
er en takt
og har ikke
en tone
i livet,
kun den,
der vil synge
kan gøre
det
falsk.


Bono

har været
i Irma,
og nu
går han ud
med en
stivfrossen
and i
sin favn,
den er fransk,
den kan sige
je t'aime,
hvis man
steger den
grundigt
og længe,
men Bono
er hæs
og beruset,
har glemt
både "Pride",
"One"
og "Gloria",
Dublin
er fyldt
med kartofler
og folk,
der vil væk,
tænker Bono,
han skælver
i kulden,
han taber
sin pung i
en rist.


Adam

har stillet
sin bas
op ad muren,
der har den
det bedst,
og nu sidder
han der,
lutter øre,
og spiser
sit æble,
det skrog,
han er
inde, hvor
kernerne
bor,
han er
tung
af musik.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar