onsdag den 5. november 2014

Min skat



1

Kigger
på katten
og kalder
den endnu
en gang
for "min skat",
og det er den,
for dagen
vil komme,
hvor minder
er gyldne
og den
gravet ned.


2

Der gror pels
på min kat
for at minde
mig om,
den er
dyrisk,
og jeg
er et menneske,
og der
gror pels
i mit fjæs
for at minde
mig om,
jeg er mandig,
velsagtens,
og ikke
så ung
som dengang,
jeg blev født,
jeg har
kendt den
som killing,
og da
var jeg voksen,
og dog
er den ældre
end mig,
og jeg ved,
den kan blive
gravid,
men kan nogen
i verden
fortælle mig,
jeg er
en tøs,
er det den,
og den mjaver,
og dog
er det mig,
der har svært
ved at blive
forstået,
forpulede kræ,
smut nu
ud for
at fange
den mus.


3

Vågner
til lysende
øjne
i mørket,
og jo.
det er katten
igen,
fyldt
med muskler
og tænder
og kløer
og et sind,
intet levende
menneske
kan kende,
til bunds,
infernalsk
er det,
kræet,
dog sidder
det dér,
lige dér,
og beskytter
mit liv
og min sjæl
med sit liv
og sin sjæl,
det er smukt,
mis,
jeg elsker dig
fandeme,
men verden
er bare
så stor.


4

Katten,
der kræver
sin ret
til at jage
og dræbe
og elske,
og aldrig
får nej,
modsat mig,
der for evigt
må hævde
min plads
i en urgammel,
indviklet,
grænseløst
syg
fantasi.


(en række ældre kattedigte, som er blevet samlet til ét i forbindelse med manuskriptet Distant early warning)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar