tirsdag den 16. juni 2015

Brakzone













Der på
den gamle

fabriksgrund:
En rose for

glemslen
at plukke.


Brokkerne
stritter

i vejret
som hævede

sår, bløder
murstøv.


Disse
maskiner,

nu spytter
de tid ud som

førhen
produkter.


Aldrig
er jorden

så giftig,
den rette ting

ikke kan
gro der.


Hundene
kommer

her tit, graver
ben ned, de

tror vel,
de spirer.


Rågen
på tomten

forsøger
velsagtens at

lære at
synge.


Hegnet
er rustet

bort, tidsler
og bjørneklo

strutter
af længsel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar