fredag den 19. juni 2015

Godmorgen, Danmark,

i dag har jeg ingen ord.
Selv luften og regnen
og de smudsige brosten,
der bærer mine fødder,
har mistet al mening.
Jeg er statsløs og bange.
Jeg ved ikke mere, hvem der bor her.
Jeg ønsker ikke længere at vide,
hvem der bor her.
Det er ikke mit folk,
og er det et folk,
består det ikke af mennesker.
Der er et kryds på hver dør,
og det er malet med blåt blod.
Kun dolkhaler og rumvæsener
har blåt blod i årerne.
Kun dolkhaler og rumvæsener aner,
hvor pokker jeg er.
De skal nok få mig fundet.
De skal nok få sig møvet
helt ind i min krop
ligesom dengang i filmen,
du ved, Stjålne Kroppe.
Jeg glæder mig faktisk en del til,
der kommer en UFO
og fører mig væk, bare væk,
væk fra angsten og mistroen,
væk fra mit blod,
mine håb og erindringer,
bort fra det fremmede land,
der forlanger mit hjerte,
min sjæl og min troskab,
til døden os skiller,
helst snart.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar