onsdag den 29. juli 2015

Banal

Jeg er
banal,
sover gerne
om natten,
betaler
min husleje,
knokler
det meste
af dagen
med henblik
på dét
og forsøger
at være
en ordentlig
kæreste,
søn
og kollega,
jeg længes
og håber
og raser
som alle
de andre,
jeg ikke
vil ligne,
men minder om
hver gang,
jeg kigger
i spejlet,
som også de
stirrer
på glasset
og kun ser
bekymringer,
klatgæld
og opgaver,
ingen
vil udføre,
alle folk skal,
jeg er ganske
almindelig,
spiser
min frokost
og skider
den ud
i en passende
kumme,
forsøger
at trække
mit vejr,
hvilket lykkes
det meste
af tiden,
og smiler
med løg på,
fordi det
gør livet
lidt lettere,
når man,
som jeg,
er banal,
så banal,
at jeg gerne
vil se det
på skrift.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar