torsdag den 23. juli 2015

Flora

Her gror rødkløver,
rejnfan
og storkenæb,
isblomster også
til tider,
jeg kender
de frø,
som de tre
første sætter,
men ikke
de sidstes,
man kan
også blive
for klog.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar