fredag den 3. juli 2015

Purgatorium

Mormor
brændte
som regel
sit skrald
bag ved gården,
for der
stod en sodet
og rustende
tønde
fra Esso,
som sure
kartoner
og rudekuverter
røg i,
og mens solen
stod op,
stod hun der
i sin blomstrede
kjole
og kiggede på,
mens hun
smilede,
synligt
tilfreds med,
at dagen
var blevet
lidt svovl
og et frådende
flammehav
lettere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar