mandag den 6. juli 2015

Song of experience

Du drikker
dig drægtig
med ord,
og nu
kravler de
ud på
papiret,
der ligger
de nøgne
og skriger
mod lyset
med røde
og væskende
øjne,
som helst
ikke kigger
på noget,
specielt
ikke dig,
der er gået
forlængst,
som er draget
til gyldne
paladser,
hvor visdommen
hersker,
men vågner
i morgen
i hvide,
sterile
lokaler
med sukkende
pumper,
til den tid,
min ven,
vil du mangle
en hånd,
blot én lille,
men virkelig
hånd,
som vil holde
i din.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar