torsdag den 23. juli 2015

Timber

Jeg har fældet
et træ,
jeg har stadigvæk
harpiks
på hænderne,
tænker
på dronter
og pungulve,
MU og Atlantis
og stjerner,
der muligvis dør for,
vi endelig
kan se dem,
jeg tænker
på celler,
der mest
er atomer,
atomer,
som mest er
vibrerende
ingenting,
tænker på dig,
på en øde plads
uden for tiden,
jeg end
ikke selv
var til stede på,
vasker
min hånd,
jeg har fældet
et træ,
jeg har fandeme
stadigvæk
harpiks
på fingrene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar