mandag den 24. august 2015

Lukketid

Luk
dine grænser,
lad øerne
rådne
og fastlandet
visne,
se mønterne
ruste
i pungen
og bøgerne
opsamle
støv på
reolerne,
læg dig
i sengen
blandt tømte
tallerkener
og klistrede
ølkrus
og duft
af dig selv,
bare dig,
og tal sprog,
du alene
forstår,
pis i potten
og glem,
at den findes,
luk øjnene
i nu
og drøm,
at din søvn
er en
drøm.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar