mandag den 17. august 2015

Sketch for Hannett

Kan du
høre det,
Martin,
den skingrende
støj i de øde
og vindblæste
haller,
musvitternes
kvidren
i krattet
og suset
af sne
gennem årerne
på det
forpestede
lokum,
forstod du mon
flammernes
sprog,
da de
åd sig
igennem
din krop
i den sodede
ovn bag
ved kirken,
og kan du
fortælle os,
hvad der
blev sagt,
kan man
danse
til lyden
af støv?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar