fredag den 21. august 2015

Trosbekendelse

Jeg tror nok,
jeg tror på,
der findes
et mønster
i alting,
jeg tror nok
det mønster
er skabt
af en fjern,
men fantastisk
forstand,
som alligevel
er her,
helt tæt på,
i stængler
og kroppe
og blikke,
jeg tror nok,
man lever
så længe
og ofte,
det kræver
for endelig
at le af
hvor simpelt,
det er,
og give afkald
på alle
slags form,
og jeg tror,
at man
indtil da
pisser
i vinden,
jeg tror,
det er
akkurat dét,
man skal gøre,
så kraftigt
som muligt,
endda,
og jeg tror på,
jeg tror,
jeg vil vide,
at tro
er omsonst,
når der hørmer
af mening
til sidst.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar