mandag den 21. september 2015

Slutspil - til Knud S.

Knud
lægger skovlen
i skellet,
nu har han
et hul,
og det hul
ved han godt,
han skal i
inden længe,
og der
skal han hvile
blandt biller
og orme
og andre
udødelige ord,
sine egne
især,
og os andre
kan blot
kigge på,
mig
og busken
og skovskaden,
snart må vi
klare
os selv,
finde ud af,
hvad rødder
og vinger
og hænder
betyder
på hvilken
slags sprog.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar