mandag den 21. september 2015

Ark

Man bør bygge
et skib,
læsse hjerter
og ønsker
og drømme
derind,
lægge fra
og betragte
de synkende byer
fra stævnen,
men duen,
det skabede kræ,
vender sikkert
tilbage
med noget
i næbbet
til sidst,
og så er det
for sent
at fortryde
geværet,
man ikke
fik med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar