fredag den 2. oktober 2015

Pukkelarbejde

Bid tænderne sammen, så kommer du sikkert
igennem det, livet, igennem den brændende sol
og det knagende frostvejr, igennem de kærtegn,
som visker dig ud, og de slag, der fortæller dig,
at du er til, at du bløder årtier og sveder en søvn,
bid godt sammen og tyg på det hele og slug den,
den satans kamel, før den skider dig sandstorme til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar