mandag den 16. november 2015

Bang

Skyd
på det hele,
på skylden
og uskylden,
troen
og vantroen,
skyd
efter kvinder
og børn,
efter benene,
øjnene,
tankerne,
skyd
på et svar,
inden nogen
har stillet
et spørgsmål,
ja,
gennemhul
angsten
og lad den
forbløde
på gaden
blandt blitzlys
og skingre
sirener,
punkter
dine teser,
den gud,
som er nødt
til at herske
med bly,
er kun
varm luft
for mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar