torsdag den 24. december 2015

FM

Gud sidder
ude
i køkkenet,
skænker
sig kaffe
og dypper
en brunkage
i den,
han tænker
på vejret
og ingenting,
tror jeg,
han stopper
sin pibe
og stryger
og slukker
en tændstik,
han minder
om nogen,
jeg kender,
jeg synes,
jeg mindes
den bankende
lyd fra
hans brystkasse,
bruset
af blod
fra hans
årer,
jeg vender
mig om,
han er
væk
ligesom
morfar,
transistoren
skratter,
min stemme,
til gengæld,
er klar.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar