fredag den 4. december 2015

Gyngende grund

Stien
langs kysten
ved Lønstrup
var ikke
stabil,
når
som helst
kunne jorden
give efter
og sluge os
sammen
med buske
og bænke
og huse
og den slags
gevækster,
og gu'
var jeg
temmelig
nervøs,
men jeg tror,
det gik op
for mig,
endelig,
at vi
var til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar