onsdag den 23. december 2015

Konference


















Vi går
gennem Silkeborg,
Blixa
og mig,
og det blæser
fra vest,
og han smiler
og snakker
på kantet
og usikkert
engelsk
om Spengler,
mens skiltene
hentes
til huse
og dørene
låses,
han taler
om brosten
og glas,
dynamit
og forvitring,
jeg viser ham
Drewsen,
vi dansede om
som studenter,
det sygehus,
som jeg
blev født på,
ruinen
af slottet,
en fjern
ætling
byggede
ude
på holmen
i åen,
mit furede,
skallende
ansigt,
han hvisler
musik,
mens jeg
ophoster
ord,
han er
vægtløs,
jeg trækker
en vogn
fyldt
med lopper
og lig,
Lao Tzu
kigger skælmsk
på os
nede fra
bunden
af gaden
og sætter
sin okse
i fart.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar