tirsdag den 22. december 2015

Snack

Omme
bag grusgraven
gror de til,
stierne,
som jeg
dengang,
jeg var barn,
fandt
de fineste
brombær på,
fødderne
har jeg
endnu,
de fungerer
endda
upåklageligt,
men der
er asfalt
på alt
nu om stunder,
og hjul
får man næppe
af gud,
og jeg gyser
ved tanken om,
hvilken slags
bær,
der er
modnet nu,
hvilken slags
stilk,
som det
sidder på,
hvem,
den mon
tilhører,
hånden,
der nærmer sig
alt, alt
for raskt
for at
plukke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar