onsdag den 2. december 2015

Whitescreen

Ind
i tågen
skal vi,
ind,
hvor dyrene
kan se
alt det,
du ikke kan,
hvor Judas
kysser Jesus
og der
bæres kors
ad veje
uden ende,
ind,
hvor hænderne
er varme,
hjertet
koldt
og kortet
fyldt
med hvide
felter,
vi skal
ind
i tågen,
dig og mig,
og følge
lige linjer,
skarpe kurver,
alt,
der minder
om en
retning,
vi skal
ind,
vi skal,
jeg lover,
at jeg
vinker
til dig,
når jeg
kommer
ud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar