mandag den 18. januar 2016

Fernisering

Jeg holder verden på to skridts afstand, men kan stadigvæk ikke se en skid. Jeg prøver med fem, så ti, så tyve. Farver og kurver begynder at give mening. Så forsøger jeg mig med 40, så 80, så 160, 320, 640, 1280 skridt, og dog er væggen uden for min synsvidde. Jeg træder længere tilbage og mister fodfæstet.

"Jeg var god i dag", tænker jeg, mens jeg ser rammen forsvinde og forsvinder ned i det endeløse dyb, hvor man er sig selv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar