onsdag den 27. januar 2016

Fordærv

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Den kan ikke bare ligge der i haven, den sten, og være en sten.

Det er dovent. Det er respektløst. Det er ikke til nytte for samfundet.

Jeg overvejer at hente en hakke, men jeg skal ikke umiddelbart bruge skærver til noget. Så tænker jeg på at skaffe en stang dynamit og blæse den ad helvede til, men det slår mig som en barnlig, ja, ligefrem uciviliseret løsning.

Så nu står jeg bare og ser på den. Den der sten.

Den er ikke god for min moral.

Den er Satan selv.

Jeg tror, jeg snart får brug for et skarpladt gevær.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar