fredag den 8. januar 2016

Future memory

Bowie er blevet gammel. Det er mig, der skifter hans sengetøj, dupper hans pande og beder de bønner, som skal bedes. Ansigterne flimrer. Et øjeblik er han Ziggy, så Nathan Adler, så Major Tom. Det er jazz som anatomi. Men til sidst bliver det sorte slips hvidt.

Jeg hører senere, at hans grav står åben. At Houston modtager sange fra det ydre rum i takter og tonearter, de ikke forstår.

De tror, han vender tilbage.

Jeg har opfundet en ny slags grammofon.

Hvert eneste blad, hver eneste sten er et fucking hit.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar