fredag den 1. januar 2016

Guilty by association

Toget er levende under mig. Det svinger sig fra side til side som om, det vil rive fri fra skinnerne. Jeg ved intet om togs anatomi. Om de i det hele taget er noget uden et spor og en køreplan. Om der er et hjerte bag motoren, om de sørger over de sæt, som er blevet sendt til ophugning, og hvor de forestiller sig, at deres sjæle, om de har nogen, kommer hen.

Men jeg ved, hvad arkitekten er. Han minder en del om mig. Og han er ikke i maskinen. Maskinen var i ham, og nu er den for evigt udstødt. Og ved det måske.

Og nu sidder jeg her øst for Sorø og frygter et fadermord, om det så skal koste tingesten selv livet.

Nu sidder jeg her øst for Sorø med et æble, der rådner i hånden.

Det er for sent at smide det ud og har været det længe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar