søndag den 3. januar 2016

Heureka

Jeg finder sted, og jeg ved, at det kan være et hvilket som helst sted. At det bare handler om at være, og så er alt det andet, og det er aldrig det samme. For er det det samme, bliver det enten til ingenting eller alting, og det samme gør man selv, og lige pludselig er hele bulen et forbandet rod af måskeer, alle vil brænde ned til grunden, og selvfølgeligheder, man tager for givet og derfor ikke vil have, og absolutter, der ikke går i spænd med hverken appelsinjuice eller noget som helst andet.

Jeg finder sted, men vil hellere finde rav eller ædelsten eller bare en hvilken som helst mening. Ikke træer, der stikker i hornhinderne og breder sig uhæmmet ud over julen, så påsken, så resten. Ikke bakker, ingen vil have noget serveret på, endnu færre jordfæstes i. Ikke søer, man drukner i, hvis man forsøger at slagte og spise dem, så man i det mindste kan få et minimum af nytte ud af deres tilstedeværelse.

Jeg finder sted, og jeg forsøger at smide det ud igen.

Men findes der en tilstrækkeligt stor skraldespand, er den i hvert fald én ting, jeg ikke har fundet endnu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar