mandag den 4. januar 2016

Demontering

Hun står på fortovet og kigger på huset, der stille og roligt er ved at falde fra hinanden.

Først var der forestillingen om mig, siger hun. Så kom kødet til. Til sidst voksede huset frem omkring resten.

Noget er hændt. Hun kaster ingen skygge. Hun er ideoplastisk som en tændstikmand, der nok er mig.

Min ene hånd flammer op.

Jeg formoder, hele verden går op i røg om lidt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar