fredag den 8. januar 2016

Kvarter

Naboen går strækmarch i baghaven. Selv påstår han, det bare er en øvelse, han har lært ovre på Fitness.dk, men jeg tvivler. Man bruger normalt ikke skrårem, når man træner, gør man?

Om natten, når jeg er gået i seng for at sove, kan jeg høre ham grave i haven. Så skaffer han sig af med noget. Men om morgenen byder han på kaffe og småkager, hvis jeg har lyst til det, og giver mig ind imellem avisen med hjem.

Ahmed har fundet sin hund i postkassen. Parteret. Fatima er bare væk. Det er noget underligt noget.

Naboens ranunkler er helt normale.

Jeg ved ikke, hvad jeg er.

Men jeg håber, apoteket har noget for det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar