torsdag den 14. januar 2016

Manøvre med ild

Mormor står ved den rustne olietønde og putter ting ned i flammerne.

Mælkekartoner, kaffeposer, gamle aviser, hullede sokker.

Hun smiler.

Hun kan godt lide synet og lugten af røg.

Det gør hende ligesom lidt lettere, tror jeg.

Jeg spørger hende, om man kan brænde folk.

Hun stivner et øjeblik. Så siger hun ja.

Bliver de så også lettere, vil jeg vide.

Det går hun ud fra.

Så går hun ind for at sætte kaffe over.

Jeg vil godt være lettere.

Men uden hende bliver det tungt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar