søndag den 3. januar 2016

Snagvendt

Jeg går baglæns. Jeg trævler mine skridt op ét for ét. Landskaber og ansigter flagrer i vinden, river sig løs og går i opløsning, så solen kan brænde stærkere og stærkere igennem.

Det første, jeg ser, er en stor, forkromet fod, der løfter sig, et ord, som flakser mange verdener oppe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar