onsdag den 13. januar 2016

...til døden

Han er en sygdom. Giver dig røde øjne og blå fingre. Forstoppelse, når du er sulten. Vokser i din stemme og dine bevægelser, til du er en svulst på ben og jorden, du træder på, forstøver.

Jeg er kuren. Jeg sømmer med glæde mig selv op på et kors for din skyld.

Der er splinter i sådan et kors. Tusindvis, hvis ikke millioner af splinter.

Om jeg kender dig ret, vil du putte en i øjet og sælge resten for uanede summer.

Men jeg, min ven, vil for evigt være rask.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar