mandag den 1. februar 2016

Planering

Børnene
vokser
og bliver
til folk,
folk
i biler
og busser
på gader
og stræder
med stemmer,
man ikke
kan genkende,
holdninger,
alle
fornuftige
væsener
bør afsky,
og liv,
tomme,
pæne,
almindelige
liv af
den slags,
man fik
kvalme af,
før man
fik hår
på den,
selv er
man blevet
et støttehjul,
som de
med tiden
vil slide
i stykker
og lære
at leve
foruden,
og alt,
hvad man
stod for
og var,
vil fortones
bag samtalekøkkener
og frodig
liguster,
"no future"
er mindre
et slogan
end bare
en realitet,
og din
eneste
trøst er,
at vuggerne
syder
af syre
og frisk
dynamit.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar