fredag den 26. februar 2016

Såtid

Du har tegnet dit ansigt
i duggen på ruden, har set det
fordampe i solen, og nu
er det dag, og du har kun skelettet
tilbage, du drikker dig
liv til, du vander den jord, som du
går på med frostvæske,
i dine fodspor gror klynger
af natskygge frem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar