mandag den 28. marts 2016

Den grønne linje

Jeg hører en sang og befinder mig i farmors køkken anno 1982. Transistorradioen kører på P1, som den plejer. Den grønne linje er lige startet. Hun hiver brød ud af ovnen og serverer det med tandsmør og syltetøj lavet på hindbær, farfar plukkede oppe på højene sidste efterår.

Jeg græder, og hun forstår ikke hvorfor. Det er svært at forklare hende, jeg er en midaldrende mand nu, at hun var været væk mange år, at ikke engang køkkenet, vi befinder os i, eksisterer længere. At vi kun er bundet sammen af en tynd tråd musik på FM-båndet.

Hun synes, jeg skal tegne noget i stedet for. Hun rækker mig tuscher og papir. Hun får en tegning tilbage. For hende er det ærligt talt noget krimskrams, men alligevel hænger hun det op på væggen. For mig er det sådan, alting ser ud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar