fredag den 11. marts 2016

Dommeren

Pas
på katten,
den ved,
hvad du er,
og belønner dig
for det
med kløer
eller summen
på skødet,
den går,
hvis det
passer den,
nægter
at spise
den mad,
som den ikke
kan mærke
er krydret
med fordringsløs
kærlighed,
dør
om nødvendigt
for ligesom
at hævde
pointen,
og sker det,
er huset
for stort
uanset
hvad du prøver
at fylde det
op med,
bror lort.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar