mandag den 14. marts 2016

Naboen

kender du,
naboen
hilser
i gangen
og passer
din kat,
hvis du ikke
er hjemme,
han brygger
på noget,
din nabo,
han deler
det gerne
med alle,
der kommer
forbi,
det er
givetvis
kaffe,
i hvert fald
er alting
lidt grumset
bagefter,
måske er
det ham,
der placerer
de skåle
med rødkorn,
der flyder
på gangen
og henne
på hjørnet
og nede
ved grænsen,
måske er
det ham,
der har
efterladt
mærket
af blod
på din
fordør,
men naboen
kender du,
naboen ved,
du har
brug for,
han ved,
hvor du
bor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar