torsdag den 31. marts 2016

Showtime

Han undrer sig over, klovnen, hvorfor han er landet der. I Auschwitz. Han er kommet for at underholde, og der er nyt vand i blomsten, og han har fået sig et helt friskt par alt for store sko. Men ingen ser ud til at være modtagelige for morskab. Hverken den afkræftede, gamle mand, der knæler foran det hul, han selv har gravet, for at blive skudt i nakken om lidt, eller den unge soldat, som er blevet sat til at udføre opgaven.

Faktisk har han selv ret meget lyst til at græde, har klovnen.

Græde, kravle ind i den nærmeste ovn og lukke lugen efter sig. Stige til himmels som endnu en stribe ubrugelig røg.

Og så er det, han indser, at gjorde han det, ville det begynde at regne med vingummibamser. Vingummibamser og lagkager og flitterstads.

Ned over alt det her.

Han kan aldrig blive til intet. Gud enten har forladt eller virker igennem ham.

Næsen er rød.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar