tirsdag den 26. april 2016

26/4 - 16

Uret tikker ned,
og det er ligesom at forsvinde
mod reaktor nummer fire
midt om natten,
som de andre ved
bliver lang
og brygger kaffe til,
er ligesom
ukrainsk blæst
i dit fjæs,
et sidste vindpust
under stjernerne,
før løgnen driver ind
og dækker alt,
er ligesom,
øm, forbrændt,
at vide,
ikke se,
hvad lyset er,
erkende,
intet hænger sammen
og er smukkest
på den måde,
mens selv
evigheden
blinker løs
i rødt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar