søndag den 17. april 2016

Dørmanden

Han åbner døre. Han lever af det. Lever af at fylde nye rum og forlade dem igen, så intet er som før bagefter.

Han nyder at høre smældene bag sig og alt det, der knirker. Elsker gulvbrædderne, han aldrig ved, hvorvidt vil holde til vægten eller kollapse under fødderne.

Mest af alt er det hans store fornøjelse at være ingenting. At intet slæbe efter sig, intet samle op, intet reflektere. Blot være denne transformator.

Han har aldrig kaldt sig noget. Men han har øvet sig livet igennem. Han er blevet god.

Men ikke god nok til at gå gennem vægge. Endnu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar