onsdag den 25. maj 2016

Guldfuglene

Der er gods
i de fly,
der er rugbrød
og tøj
til de små,
der er faste
adresser
til alle,
som mangler,
og senge,
bandager
og piller
til dem,
der er syge,
og sæbe
og klude
til dem,
som er gamle,
der flyver de,
flyene,
se, hvor de
boltrer sig
oppe
i æteren,
se deres
røgstriber
over ruinerne,
se, hvor det
blinker
i sandet,
hvor du blev
skudt ned.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar