mandag den 23. maj 2016

Ild

Der er
solskin
i dag
over sundet,
og Nelson
er andetsteds
optaget,
krudtet
er tørt
og gemt bort,
ingen pander
og stævne
vil briste,
og ingen
skal råbe
forgæves
på hjælp
mellem hornfisk
og sild,
mens der
spises
og drikkes
på Reden,
og digterne
hylder
de faldne
med klæbrige ord,
der er
hvide flag,
er der,
så langt,
øjet rækker,
om lidt
går historien
til bunds.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar