tirsdag den 18. oktober 2016

Trille

er død,
jeg har
læst
om det
selv
og set
billeder
af hende,
billeder
af en
forkommen
og ældet
og alt
for trist
kvinde,
som ikke
var Trille,
men nok
bare Bodil,
og ikke
sang sange
og legede,
elskede,
kæmpede
mere,
men bare
var syg,
hun så
ud som
en mor,
ikke min,
men måske
bare alles,
en opbrugt
og udmattet
mor,
man fik lyst
til at
gribe
en guitar
i flugten
og spille for,
indtil
hun sov.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar