torsdag den 3. november 2016

Helsingør botanik mosaik

Der gror malurt
ved Kronborg,
ved klosteret
stynede popler,
på havnen
mest svenskere
visne af sprit,
som skal hjemad
og selv
er parate
så småt,
og i gaderne
vandrer
de indfødte
til og fra døre
og minder
om kvikgræs
i blæst,
det er morgen,
og Hamlet
er død,
som han plejer,
og Holger
er hård
som en sten,
something's rotten
in Denmark,
og derfor
står alting
så godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar