mandag den 28. november 2016

Politik

bør man føre
på baggrund
af facts,
og de facts
skal man hente
i virkeligheden,
og virkeligheden
er det,
der er sandt,
når den ikke
er det,
som er falsk
eller bare
en påstand,
en påstand
er noget,
som sikkert
er falsk,
men med et
bliver sandt,
hvis det
gentages ofte
og målrettet
nok,
hvis det
gentages
ofte
og målrettet
nok,
kan det blive
til virkelighed,
man bør
handle
i forhold til,
gerne
politisk,
og handler man
på den
politisk,
er afkastet
facts,
man kan bruge
politisk
med mindre,
man finder dem
falske
og gentager
det ofte
og målrettet
nok
og har
sølvpapir
nok
til at værne
om det,
som er virkeligt
nok
til at blive
til sand
politik,
politik er
i virkeligheden
et spørgsmål
om sølvpapir
nok
til at være
politisk,
og det er
et fact.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar