mandag den 7. november 2016

Rock'n'roll

Dem fra Horsens
var slemme,
det sagde man der,
hvor jeg kom fra,
for der lå
et fængsel,
og dem,
som kom ud,
slog sig ned
på de kanter
af frygt for
at vende tilbage
til både familien
og dommen
på egnen,
de kom fra,
men aldrig igen
kunne kalde
for "hjemme",
måske
var det rigtigt,
i hvert fald
var Pretty Maids børn
af den by,
og musikken,
de jamrede af sig,
forbryderisk dårlig,
men selv
mine fødder
gav pokker
i skyld, straf
og geografi
og den slags.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar